superhelt

Gratis e-bog: Bliv en grafisk superhelt for din kunde eller din chef

superhelt

I rigtigt lang tid har jeg arbejdet på denne e-bog, som er en samling af bedste værktøjer jeg har prøvet, til at optimere, effektivisere og gøre mig mere kreativ. Jeg har prøvet alle værktøjerne, og har markeret mine favoritter, så du kan se hvad jeg selv bruger og anbefaler. Jeg har arbejdet med grafiske designprocesser i mange år, og har efterhånden prøvet rigtigt mange forskellige værktøjer og haft snuden i uendeligt mange ressourcer. Gode som dårlige. E-bogen er et sum up af alle de værktøjer, som jeg synes du skal have gavn af. Læs mere her i indlægget om hvad du kan forvente af e-bogen ‘Bliv en grafisk superhelt for din kunde eller din chef’.

Gratis ebog - bliv en grafisk superhelt for din kunde eller din chef

Jeg er vant til at arbejde under stramme budgetter, og faktisk er det ikke altid en hindring, men mere en spændende udfordring at få lavet nogle gode og kreative løsninger på et projekt, hvor det gælder om at finde en prisbillig løsning der ligner en million. Det gælder om at have overblik over sine værktøjer og ressourcer, og vide hvor man skal finde sin inspiration. Alt det vigtigste har jeg samlet i denne e-bog. Her under ser du hvad e-bogen ‘Sådan bliver du en grafisk superhelt for din kunde eller din chef’ indeholder. Jeg præsenterer flere værktøjer under sektionerne, og har angivet min favorit til hver.

 

Indhold

– 01 – Organisering og overblik
– 02 – Backup, backup og atter backup
– 03 – Inspiration
– 04 – Start stort
– 05 – Gør det du er god til
– 06 – Pre-defineret grafik
– 07 – Farvepaletter
– 08 – Hav den rette indstilling
– 09 – Brug tid på at lære hvordan
– 10 – Brug grid-baseret layout
– 11 – Læs korrektur / få prøvetryk
– 12 – Spar penge på papir
– BONUS – Samlet liste over alle ressourcer

Gratis e-bog - bliv en grafisk superhelt for din kunde eller din chef

Jeg håber du vil få glæde af ebogen. Du kan få den ved at taste dit navn og din e-mail adresse her under. Lige nu får du også en 2016 kalender, som jeg har designet, når du skriver dig op til mit nyhedsbrev. Du er meget velkommen til at lægge en kommentar nederst på siden eller dele dette indlæg med nogen du tænker kan få gavn af de 35 værktøjer og ressourcer :-)


fonts

15 gratis og professionelle fonte

fonts

Gratis fonte er ikke altid fede, men jeg har efterhånden fundet en del gratis fonte, som er værd at kigge på. De ser også helt professionelle ud, og kan faktisk bruges i grafik og layout, uden det ligner en gratis font.

Nogle af dem, skal man dog købe sig til, hvis man vil have den fulde pakke med alle versioner fra light til bold.

Pinterest - Anja Bloch-Hamre - Fonts

På Pinterest har jeg samlet en masse superflotte fonte som også kan være til inspiration. Klik ind og se dem alle sammen, eller følg boardet.

Nå, men tilbage til de 15 gratis fonte. Jeg har herunder listet de 15 fonte jeg synes er de mest professionelle gratis fonte, som jeg har haft stor glæde af.

Brusher

Brusher er en lækker brush font med lækre linjer og runde hjørner, som giver teksterne en unik karakter og et lækkert flow.

Download >

Momobo

Momobo er lavet af Art director Roberto Rignon. Det er en simpel og elegant font som bringer noget sofistikeret til ethvert design.

Download >

Big Slim

Big John og Slim Joe fontene er nogle fede kontrast fonte som er designet af Ion Lucin fra Spanien. Klik ind og se hele den fede font-præsentation.

Download >

Aileron

Aileron er en af de få fonte, hvor du får hele 16 versioner af fonten med, helt gratis. Det er en rigtig fin allround font der kan bruges til meget.

Download >

Bariol

Bariol er design af det spanske studio Atipo. Fonten er super brugbar og læselige ned til selv små størrelser. Regular og italic er gratis.

Download >

Baron

Baron er en font med rigtigt mange variationer af de enkelte bogstaver, hvilket betyder den kan bruges til rigtigt mange ting.

Download >

Bukhari

Bukhari er en bold og kursiv font fra Mikrojihad Inc. Den er supergod til at tilføje lidt vintage style til layoutet.

Download >

Choplin

Choplin er designet af Rene Bieder og er en moderne og simpel geometrisk font. Du kan få light og medium versionen gratis.

Download >

Pier

Pier er designet af senior art director Mathieu Desjardins, og er en moderne og struktureret font. Den kan bruges både i meget stor og meget lille.

Download >

Kelson Sans

Kelson Sans er en opdatering af den originale Kelson font, og er designet af Bruno Mello fra São Paulo, Brazilien. Du får light, regular og bold gratis.

Download >

Moon

Moon er design af digital designer og illustrator Jack Harvatt. Det er et simpelt og rundt design i både light og bold version. En virkelig smuk font.

Download >

Lombok

Lombok er en lidt mere speciel font, men stadig ultrafed og professionel. Den er designet af Alexandre Pietra som er grafisk designer fra Schweiz.

Download >

Super Molot

Supermolot er en maskulin og stringent font som er designet af Ivan Gladkikh og Roman Ershov i 2014. Du kan få Light versionen gratis.

Download >

Zona Pro

Zona Pro er designet af Kostas Bartsokas, og tegner inspiration fra 1920’ernes geometriske typer, da den har en simpel og høj læsbarhed.

Download >

Kolikö

Designeren bag denne lækre font som hedder Kolikö er Alex Frukta. Du får denne font i thin, regular og bold, så der er mange variationsmuligheder.

Download >

 

Jeg håber du kan bruge listen. Jeg synes i hvert fald det er nogle superfede fonte, som kan bruges til mange ting – både offline og online. Man kan inde på siderne, se flere versioner, og måder at bruge fontene på. Så der er masser af inspiration at hente.

Hvis du har links til andre spændende og gratis fonte, så skriv dem endelig i kommentarfeltet herunder :-)


Graphic Burger

En grafisk burger - helt gratis!

Graphic Burger

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele dette site med jer. Hvis I ikke kender Graphic Burger, så smut lige ind og tjek det ud. Der er så mange fine grafiske redskaber man kan bruge. Ting som ville tage lang tid at skabe fra bunden selv. Og så kan de tvistes så de passer til ens egne projekter. Der findes også betalte versioner, men jeg synes faktisk der er mange fine ting på Graphic Burger.

Graphic Burger er premium kvalitets design helt gratis. Der findes PSD filer lavet inhouse af Graphic Burger, som er lavet af Raul Taciu, som er en designchefen og design geek fra Rumænien. Kreative fra hele verden lægger også grafik op på graphicburger.com, så der er meget varieret at vælge mellem.

Pr. dags dato er der downloadet 18.137.856 filer fra graphicburger.com! Det er ikke så lidt endda…

Der er alt fra UI kits, mock-ups, ikoner, teksteffekter, baggrunde og meget andet, som man kan downloade ganske gratis.

Hvis du arbejder med webdesign, er der også masser af lækkert grafikguf derinde. Mums siger jeg bare.

Vil du læse mere om Graphic Burger, og kigge i deres arkiv, så klik ind her.

Se mere >